Hvem er Eirs
Mød vores behandlere
Mød vores behandlere
Michael Mortensen (f.1958)
ManuVision Behandler
Jeg har i mange år haft stor interesse for det alternative og specielt healing og clairvoyance. Dette var også den direkte årsag til, at jeg i 2002 blev uddannet som auraformidler hos Anni Sennov.
Min interesse for denne form for kropsbehandling startede nogle år senere, da jeg selv havde behov for behandling. Såvel Body-SDS og ManuVision behandlingerne viste sig at have stor positiv indvirkning på mit behov for behandling.
Gennem min uddannelse og praktiske virke som ManuVision behandler har jeg erfaret, at netop denne behandlingsform har en afgørende positiv indflydelse på såvel det fysiske og psykiske velvære.
Min erhvervsmæssige baggrund er lang og jeg har været vidt omkring. Jeg er oprindeligt uddannet klejnsmed og har i en årrække været selvstændig indenfor servicebranchen. Jeg har i de sidste 14 år arbejdet på et bofællesskab for voksne autister. Derudover har jeg i 5 sæsoner været fast behandler på Herlev Eagles i den danske is-liga, og et år i Greve karate.
Udover det alternative som interesse, har jeg været aktiv ishockey dommer, heraf 5 år som dommer i eliteserien.
Helle Søgaard Grønning (f.1987)
ManuVision Behandler
Alternativ behandling har altid været en del af mit liv. Gennem min far Michael Mortensen, er jeg blevet bekendt med den alternative behandling ManuVision og har oplevet, at det alternative som behandlingsform kan give gode og vedvarende resultater.
Det er således naturligt at jeg selv valgte, at følge denne vej. Som ManuVision behandler, har jeg opnået en indsigt i, hvordan symptomer reelt kan have helt andre årsager. Det finder jeg i særdeleshed interessant.
Jeg har siden jeg var 6 år gået til ridning og finder stor ro og indre glæde når jeg i min fritid arbejder med dyr.
Gennem mine behandlinger, har jeg hjulpet mine medmennesker til bedre velvære.
Jeg har gennem mit unge liv haft forskellige jobs blandt andet som pædagog medhjælper. Mit mål er i fremtiden at arbejde med ManuVision som behandlingsform. Jeg er på nuværende tidspunkt ved at uddanne mig til SOSU-assistent, som også giver mig en mere menneskelig indsigt.